Himmerlands teater
Velkommen

Genopsætning af: Når en Sailor går i land Spiller fra den 31-08 til 11-09-2010
Velkommen

Da mange gik forgæves og flere så forestillingen både 2 & 3 gange, genopsætter vi "Når en Sailor..." for en kort periode.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Kære publikum
Velkommen

En ny sæson, en ny udfordring. At gå i teatret er på flere måder en særlig oplevelse. Dels er det en unik forestilling hver aften, idet vi jo arbejder med sprællevende materiale, og dels er det kun de der har set forestillingen der ved, hvad der er tale om. Når sidste forestilling er spillet, vil den aldrig kunne ses igen. For en teaterforestilling er en oplevelse man ikke bare kan gå ned og leje på DVD en tilfældig aften.

Den siddende regering har ikke gjort livet lettere for de små teatre. Men her på stedet oplever vi lykkeligvis en enorm opbakning fra både kommunen og fra vores faste publikum. Vi mærker, at rygtet om vores lille teater og det vi kan tilbyde, vandrer landet rundt, folk kommer hertil fra både København, Sønderjylland, Struer og Skagen. Vi kan også med glæde konstatere, at det lille skib vi søsatte for 2 år siden i samarbejde med Kulturskolen, ”Himmerlands Teaters Talentlinie”, nu er en realitet i det ganske Nordjylland, under navnet ”TeaterTALENTnord”, idet der nu både er skoler på Vendsyssel Teater i Hjørring og på Limfjordsteatret på Mors. Med forankring her på Himmerlands Teater.

Nok engang er det med glæde og stor forventning, vi præsenterer Jer for en alsidig buket af spændende forestillinger og arrangementer.

Vi har blandet alvor med leg og tilsat en solid gang rytme og dejlig musik. Som nogen måske vil bemærke, er der en enkelt genganger iblandt. Det er nemlig lykkedes os at samle næsten hele det gamle hold fra ”Gyldne tider i Gældbæk”, så på utallige opfordringer genopsætter vi juleløjerne fra 2005.

Nu er det så op til Jer, kære publikum, at plukke lige netop den buket der passer Jer bedst. Eller vælg ”TEATERKORTET” og se lige det der passer Jer, så tit I har lyst.. Læs mere under billetter.

På glædeligt og fornøjeligt gensyn.

Susanne Sangill & Finn Hviid Bredahl


Himmerlands Teater | Sdr. Kajgade 18A | 9500 Hobro | Tlf. 98 555 753 | mail@himmerlandsteater.dk