Syng så, Baby – 2012

Syng så, Baby

Der mangler ikke billig parfume, håbløse dagdrømme, ukueligt gåpåmod og sjuskede  kærlighedsaffærer i denne
råkolde engelske provinsby. På trods af arbejdsløshed skal livet jo leves.
Og det bliver det og går det helt galt tager man sig bare en lille en på pubben og  synger med på de gode gamle sange. Baby kan dem alle sammen, hun kan synge som en  tro kopi af både Judy Garland, Edith Piaf, Shirley Bassey og mange flere. Men hun synger  kun for sig selv. Indtil hendes mor, den livshungrende og hæmningsløst vulgære Mari, en dag slæber en charmerende sjover med hjem. Han har en fod indenfor i showbiz og ser  straks penge i den kuede pige med den store stemme.
Men hun bliver ikke den guldgrube de havde forestillet sig.
Først da den ægte kærlighed krydser hendes vej, får hun mod til at  synge – sin egen sang.

Medvirkende: Louise Gade, Susanne Sangill, Finn Hviid Bredahl, Ronny Sterlø, Lise Rosendahl, Jan-Michael Senderovitz
Instruktion: Jan-Michael Senderovitz     Scenografi: Gitte Baastrup     Musik: Henrik “Baloo” Andersen

Dette indlæg blev udgivet i Arkiv. Bogmærk permalinket.

Skriv et svar